Fondens donationer
Donation september 2010
Colgate Palmolive og LEGO® har bidraget ved årets donationer i Ambrolauri-Tlugi. I et samarbejde mellem Bols Xmas Tree Fund og Colgate-Palmolive har områdets børn således fået udleveret pakker med tandbørster, tandpasta og spil. Bols Xmas Tree Fund har samtidig etableret en mobil tandlægeklinik, der hver sjette måned giver borgere i Ambrolauri-Tlugi adgang til de mest nødvendige tandlægebehandlinger.
LEGO® har doneret legetøj til områdets tre skoler, og Bols Xmas Tree Fund bidrager fortsat til renovering og udvikling af uddannelsessystemet i Georgien. Det gælder anskaffelse af skolebøger, indhegning af skolegården og et ”scolarship” til studieophold i Danmark for en af skolernes lærere.
Bols Xmas Tree Fund sørger desuden for, at folk i Ambrolauri-Tlugi får adgang til lægehjælp.
Donation i påsken 2009
I påsken 2009 kunne Bols Xmas Tree Fund for første gang rejse til Georgien med en donation i bagagen. Donationerne gik til tre skoler i Georgiens fattige landdistrikter, hvor børnene blev undervist i lokaler uden døre, hvor kold vind peb ind. Det har betydet, at der nu er lidt penge til nye døre og andre basale fornødenheder.
De mere end 600 børn på skolerne har desuden nu adgang til gratis lægehjælp, efter at Bols x-mas tree fund donerede sundhedsforsikringer til samtlige børn.
Læs her en georgisk skolelærers beretning om forholdene på skolerne.
Lars H. Bols fra Bols Forstplanteskole (tv.) overrækker sundhedsforsikringerne.
Der var glade ansigter overalt ved overrækkelsen.
Der holdes en kort pause foran skolen. Bemærk det sodede vindue til venstre. Det er her, røgen fra brændeovnen udledes. Den er eneste varmekilde på skolen.
